2023 blev året da jeg ikke postede en eneste blog post her! Det har også været lidt et lorteår for mig hvis jeg skal være ærlig. Da jeg fik nyt job og begyndte at arbejde fuldtid efter min barsel, stoppede jeg med bloggen. Jeg kunne godt se at jeg ikke havde tid til det og det skulle prioriteres. Men jeg er faktisk stoppet med alt som jeg syntes er sjovt. Det går ikke.
Nu starter bloggen igen og hvis jeg skal have noget at skrive om så må jeg jo lave noget sjovt. Tror i det kommer til at fungere? Lad os se 🙂 Nu starter et nyt år, nyt have år, nyt blog år, nyt Maria år.
Det første der skal ske er at forspire artiskok og chili. Håber også at jeg kan finde nogen winterkefer ærtefrø. Dem gad jeg godt at prøve men de er udsolgt over alt!
Da jeg var barn skrev jeg altid dagbog mellem jul og nytår. Jeg kedede mig nok… Det gør jeg også nu og det er den vildeste luksus, jeg nyder at kede mig. Kan man det? Kedsomhed føder kreativitet så her kommer årets eneste blog post!
Vi startede juleferien med er besøg på den blå planet. Det gik ret godt at have begge to med på tur selv om Kalle var lidt bange for de store fisk.
Dagen før juleaften hentede jeg vores store julebestilling hos gårdbutikken og de her fantastiske tulipaner fra Bregnholt blomster på Lolland. Juletræet stod så flot i stuen og alt var klar til jul da R pludselig fik det skidt og kastede op i sofaen.
Vi besluttede at se aftenen og natten an og fik vasket sofabetræk og uldtæppe. Natten gik fint men til juleaftensmorgenmad med risegrød var den gal igen. Øv øv vi måtte ringe til familien og sige at vi ikke kunne komme til juleaften. Der stod vi nu med øl, sodavand og knas til 14 men ingen julemad…. Aldi var heldigvis åbent og havde ovenikøbet andelår. Efter to år med corona-jul er det da bare typisk at vi kommer i “opkast karantæne” i 2022? Vi har leget, lavet perleplader og armbånd, tegnet og set utroligt meget Netflix men nu keder vi os og er så klar på 2023. Bring it on!
Da vi lige havde købt huset kunne jeg ikke sove når det var stormvejr. Huset havde fem skorstene som alle så ret skæve ud og en masse gamle træer. Nu er tre af skorstene fjernet og de to vi har tilbage er renoveret. Så nu sover jeg godt om natten. Men se nu her…
En kæmpestor birk i blomsterskoven faldt ned i stormen i nat.
Heldigvis lidt væk fra huset men svævebanen er smadret…
Jeg har en høne der hele tiden lægger sig skruk. I somres lykkedes det hende for første gang at udruge en kylling og i efteråret leverede hun hele fire kyllinger. Det var blevet lidt koldt så vi syntes ikke at det var det bedste tidspunkt for små kyllinger men hun er en god hønsemor og alle fire er blevet teenagere.
Det viste sig være to høns og to haner (markeret her). Da vi allerede har en smuk og god hane er der ikke plads for flere. Når de bliver kønsmodne begynder de at slås og bliver en plage for hønsene så de skal væk. Min mand kan godt finde ud af at slagte, jeg tør ikke 🙁 men vi får dem ikke spist. De skal jo plukkes og gøre ved og det er ikke meget kød på men jeg kan ikke holde tanken om at smide dem i skraldespanden ud. Så jeg lavede et opslag i en hønsegruppe på Facebook. Man må ikke sælge dyr på Facebook så man må formulere sig lidt sjovt. Men budskabet gik frem og igår kom en flink man for at hente dem.
Vores høns er ikke tamme og det er helt bevist. Den gamle flok vi havde stod konstant oppe ved havedørren og tiggede mad. Sjovt men de skider jo over det hele. Så de nye her bliver ikke håndfodret eller nusset, de er meget sky og selv om hønsemannen var erfaren og havde et net med kunne vi ikke fange dem. Han måtte vende tilbage om aftenen. Når de er gået på pinden er de bare til at hente.
Her bor de nu og lever et godt haneliv et par måneder til de har fået lidt mere fedt på. Så bliver de slagtet og spist. Det har jeg det rigtig godt med.
Vi har altid haft mange brombær og de smager jo dejligt men 11 måneder om året hader jeg dem. De stikker og man kommer til at sidde fast i tøjet når man går forbi. Både børn og hund får tagge i fødder/poter og de breder sig helt sygt. Min svigerfar har hjulpet os og ryddet dem flere gange. Han graver planterne helt op og det er mange trillebør fuld. I lige vel bliver brombærrene bare flere og flere hvert år….
Her har de indtaget mit ene figentræ. Sidste år lugede jeg alt væk, dækkede jorden med pap og jord ovenpå. Her såede jeg sommerblomster og i somres de stod ret fint med kun lidt ukrudt i mellem. Men nu under vinteren når blomsterne er væk har brombærrene invaderet totalt. De vokser vist lige så meget i december som i juni….
Jeg fik afreageret lidt og fyldte tre trillebørfuld. Men jeg ved jo at om to måneder er de tilbage i fuld styrke. Nu overvejer jeg at låne en ged der kan hjælpe os. De er vist glade for brombær.
2021 har været et helt fantastisk år. Kalle kom til os og jeg havde en drøm af en barsel den her gang. Jeg fik nyt job og blev gift. 2021 har virkelig været god ved mig.
For et år siden lavede jeg tre nytårsforsæt. Jeg skulle starte til ridning og vinterbadning igen og jeg skulle lytte mere til lig selv.
Ridningen er gået godt med nu skal hesten jeg har part på sælges og jeg kan heller ikke have en part med to små børn og job, det hænger ikke sammen. Men jeg skal blive ved med at ride. Måske bare lidt undervisning og en guidet tur en gang i mellem, men ridning skal være der i en eller anden form.
Vinterbadning blev på et hængende hår. Jeg har faktisk vinterbadet idag! Så jeg nåede det ikke i 2021 men 2022 bliver saunaens og de kolde bads år. Det var Ruths venindes super søde forældre der inviterede mig med i sauna og bad. De er den fineste familie og jeg er så glad for at vi har lært dem at kende.
Det sidste med at lytte til mig selv. Ja og nej. Det er jo lidt svært når ens barn har kastet op om natten og man ikke har sovet men skal på arbejde. Hvis man så mærker efter så vil man jo bare gå i seng men det går ikke. Så jeg har vel lyttet til mig selv når det har været muligt og så nogen gange må man lukke af og betale regningen senere. For der kommer en regning når man går på arbejde med alt for lidt søvn for mange dage i træk men det er bare sådan det er nu her.
Nytårsforsæt 2022 bliver: vinterbade, mere/bedre struktur på jobbet og at lade vejret og jorden bestemme over min køkkenhave. Jeg skal ikke prøve at følge nogen planer eller skemaer, men så når der er udsigt til regn og vælge de afgrøder og blomster som trives i vores have.
Alt jeg ønskede mig fra juleferien var lange ture med skipper. Idag var vi på en skøn tur ved Alstrup strand med udsigt over Guldborg.
Fordelen med at arbejde så meget er at man virkelig sætter pris på at holde fri! Jeg har også ryddet op i mit planterum og i aften tror jeg at jeg skal kigge mine frøer igennem og se hvad der skal købes ind til foråret.