Sommer!

Vi gik fri fra Corona! Så skønt, nu kan Thomas komme i skole og Ruth i børnehave og mig og Kalle kan få lidt ro her hjemme. Skønt! Pas på der ude, smitten er der stadig og det kan gå stærkt. Jeg tror vi er oppe på 13 smittede, ud af måske 25 på den fødselsdag vi var til….

Men nej, det er ikke så slemt at være i isolation hjemme i maj måned. Det er smukt som en drøm.

Se bare hvilke buketter man kan plukke.

Rabarberne blev flyttet over til “skyggebedet” sidste år og de har det så meget bedre der end i fuld sol.

Jeg kastede mig ud i en rabarberkage med kompliceret mønster (forsøg på 3D kage) men nej, det var for svært…

Ret flot i lige vel og sygt lækker! Det er en mørdejsbund, som jeg forbage ca 10 min. Så piskende jeg et æg, en dl sukker, en halv dl mel, lidt vanillesukker og lidt bagepulver, sammen med 100 g revet marcipan og kom i, også rabarber på toppen. Den fik ca 15 min på 175 grader, mums!

Ukrudtet vælter op og jeg prøver at grave aspargesene frem mellem tidsler, snerler og mælkebøtter.

Ruth kom med en buket blomster til mig <3

Årets første grillaften!

2

Syrener i vase

Det dufter af syren over det hele. Jeg har taget nogen grene ind og sat i vase. Trikset for at få dem at holde er at skralde stilken ca 10 cm.

Fjerne de fleste blade.

Sæt syrenerne i rigtigt varmt vand og skift det dagligt.

Se dagen efter står de stadig flot. Men nu skal vandet skiftes. De får varmt vand igen og efter et par dage skal jeg måske lave et nyt snit og skralde lidt mere bark af.

1

Karantæne…

Ja det ville vel ikke være 2021 uden at skulle i corona karantæne? Vi kommer ikke så meget ud men i lørdags var vi et smut til København og hvad sker? Jo, en af dem vi har set er testet positivt så vi er hjemme alle fire hele ugen.

Vi tog første test igår og venter nu spændt på resultatet og skal så testes i morgen igen (4 e og 6e dag). Ingen symptomer udover at Ruth er snottet men det er nok bare vejret. Det regner og regner….

Mig og Kalle stod op 5.30 som de fleste dage men vi var ikke de eneste mødre og babyer der var på farten.

Så søde!

Godt at de ikke spiser dem her!

0

Realkreditlån til hus i provinsen

Endelig virker det til at det sker noget politisk i forhold til bankernes/realkreditinstitutternes diskriminering af provinsen. Har i set nyheden fra igår? 

Jeg fik et chok da vi begyndt at snakke med banken om at låne til det her hus. Vi havde regnet med at kunne låne til 80% af købesummen men nej. Vi fik kun 60% fordi at huset ligger i udkantsdanmark og derfor er en “usikker investering”.  Først gik jeg til en anden bank, men det var samme svar der. Vi kunne godt lægge 40% kontant, men så gik hele vores renoveringsbudget og det var vi ikke særligt glade for. Til sidst fandt vi en løsning hvor banken lavede en forhåndsvurdering af huset inklusive den renovering vi skulle lave, også kunne vi låne 60% af den vurdering og det svarede til 80% af købesummen.

Det var fantastisk at banken kunne hjælpe os med den løsning, men satte pres på os at lave renoveringen færdig indenfor 2 år og at renoveringen ville løfte vurderingen nok til at lånet gik op. Jeg gik rundt i to år og var nervøs for at vurderingen ikke ville være høj nok og at vi skulle presses ud i at tage et ekstra banklån. 

De her låneforhold gør det svært at sælge i provinsen og holder priserne nede. Dermed bidrager det her til at gøre investeringen mere usikker. Når lånemarkedet er så reguleret som det er i Danmark så må man også fra politik side tage ansvar og sørge for at det er fair. Det skal ikke være postnummeret der afgør hvad man må låne. 

0

Rådyr i haven….

I morges så Thomas et rådyr med to lam i haven. Så sødt og vildt at hun har fået tvillinger!

Og igår kom den her (måske moren?) helt hen til huset. Jeg syntes først det var sjovt, til jeg så hvad det var den stod og spiste.

Mit lille fine aprikostræ!!! Råen blev jagtet væk i en fart.

Det er ellers et godt år i år. Sidste år var det ikke en eneste frugt på fordi at det blomstrede allerede i marts. Det kolde forår gjorde at den ventede lidt og det har været godt.

0

Fra forår til forsommer

De sidste forårsblomster er ved at blomstre over. Tak for den her gang. Tak til dem der har boet her tidligere og som har lagt alle de mange hundrede løg som vi nu har glæde af hvert år fra februar til maj. 

De sidste tulipaner for i år.

Nu blomster hundekiksen (hedder de på svensk hahah -jeg ved ikke hvad de hedder på dansk) og de her blå.

Køkkenet er ryddet, opvasken taget og nye blomster på bordene, så er det fredag!

I aften skal jeg ride for en underviser for første gang siden jeg var 17 år, fantastisk! Og i morgen skal vi til København hele familien og besøge venner. Også fantastisk! 

Men først står dagen på corona test, handle grønsager på torvet, rengøring hos høns og gå tur med hund.

Det lyder ikke af meget men med en baby på armen er det rigeligt! 

0

Nytårsforsæt i hus

I år har jeg tre nytårsforsæt. At starte til ridning, starte til vinterbadning og at lytte til mig selv og min krops signaler. Første forsæt er nu i hus! Jeg har fået part på den fineste islænder. 

Han står lige ved siden af hvor jeg bor og han er sådan en lækker hest. Jeg er lykkelig! Jeg er også pisse træt. Det er snart et halvt år siden at jeg har fået en rigtig nattesøvn (sidste gang var juleaften, der fik jeg 6 timer) og puha jeg er slidt. Så nu prøver jeg at øve mig i nytårsforsæt nummer to, at lytte til mig selv og min krop. Det er så meget jeg gerne vil lave i haven. Græsset skal slås og ukrudtet vælter op. Men jeg må huske på at det er lige meget. Jeg kan købe lækre lokalt dyrkede grønsager på torvet og køkkenhaven er en hobby, det skal være sjovt og ikke noget pres der. Så pyt med at mine nyudplantede broccoli er spist op og at kun halvdelen af de udplantede cosmos ser ud til at have klaret den. Det går nok det hele. 

De første asparges er endelig kommet ca en måned senere end sidste år (men det var også tidligt). Jeg høster istedet for at luge og så, selv om det måske “straffer sig” på et senere tidspunkt. 

Det sidste nytårsforsæt, vinterbadningen kan jo først blive til efteråret så den har jeg til gode. Godt at have noget at se frem til når det bliver koldt og mørkt.

0

Vådt og varmt!

Det er et mærkelig vejr det her forår. Vi plejer (jeg har kun boet her 5 år, men men) at have knastørt og solrigt hele april og maj. Smukt og dejligt men umuligt at så eller plante ud. Men ikke i år. Perfekte udplantnings forhold. Idag blev det de her røde spidskål.

De trængte virkelig til at komme ud! Men det er min oplevelse at kål godt kan lide at stå lidt trængt under forspiringen. Jeg bredsår dem altid. Hvis det kun er et frø i en potte syntes jeg at planten bliver svag eller at frøet rådner.

Nu må vi se om sneglerne holder sig væk. Det våde vejr er også godt for dem så det er lidt flere end det plejer. Jeg så (og dræbte) to idag.

Radiserne har det også godt! De plejer altid at blive sygt stærke og trævlede men ikke i år med alt det her vand. Lille top og stor radise, så ved man at den er god!

0

Kulde, vind og sol!

Så blev det mors dag og endelig rigtig forår med varme og sol. Men jeg venter nu i lige vel et par dage mere før jeg sætter mine tomater i drivhuset. Forspirede tomater bryder sig nemlig ikke om kulde, vind eller direkte SOL.

Et styks solskoldet cherrytomat.

De næste par dage bliver varme men også med fuld sol og det tåler planterne, der er vandt til at bo indenfor under plantelys ikke. Så jeg venter til på onsdag hvor det bliver overskyet og regnvejr igen før mine tomater kommer i drivhus.

Husk at passe på planterne så de ikke får for meget sol og husk solcremen til dig selv!

0

Loppemarked!

På lørdag holder jeg loppemarked på gården. Noget jeg håber kan blive en årlig tradition. Da jeg var barn var det  “Bergaskolansdag” på min folkeskole hvert forår. Der kunne man sælge og købe legetøj, tøj, planter, kaffe og kage. Det var en rigtig sjov dag, hvor jeg måske fik 20 kr at købe noget for. Sådan en dag kunne jeg godt tænke mig, at give Ruth og Kalle og mig selv. En dag hvor alle vores venner kommer og flyverdragter og gummistøvler og fiskegrej bytter ejere.

Nu tror jeg ikke at det kommer så mange her i morgen. Måske 20 eller så noget men det er lige meget. Jeg invitererede til den her dag for over et halvt år siden, da alt var mørkt og koldt og coronakedeligt. Jeg savnede mine venner og liv på gården. Nu føles det som en sejer at kunne afholde det her loppemarked (jeg har måtte rykke datoen to gange). Vi er selvfølelig udenfor og der vil være håndsprit og afstand, jeg vil ikke være skyld i at alle mine venner bliver syge og risikerer at smitte sine forældre og andre sårbare. 

Idag skal jeg forberede, handle kaffe og lave kardemommesnegle. Jeg prøver de her, Frederiks fika har nogen gode opskrifter.

Jeg handler også ind til nogen meget simple håndmadder som jeg kan lave lidt undervejs afhængigt af hvor mange der kommer. 

I morgen ska jeg tage en masse stiklinger af mine planter både inde og ude i haven, jeg har også lokket med lidt plukselv forårsblomster. I næste uge bliver det varmt også er det slut med tulipaner og pinseliljer. Bedre at de kommer hjem til andres køkkenborde og giver glæde der. 

1