Vi fejrer!

Idag fejrer vi hele familien. Jeg har fået nyt job! Thomas har bestået sin køreprøve og og Ruth er gået på sommerferie fra børnehaven. Nu er det ferie og vi fejrer med blomsterkranse. 

Du er blevet å stor min lille pige!

Thomas købte et kilo stenbiderrogn sidst på sæsonen (da det var til at betale) og nu ligger det små portioner klar i fryseren til festlige lejeligheder. 

Det var svært at sige op… Jeg har været så glad for mit job de sidste tre år og har de bedste kollegaer. Men nu fik jeg muligheden for at arbejde meget tættere på, nemlig på Royal Unibrew i Faxe og i en rigtig spændende stilling. Så må vi bare se om det bliver tid til bloggen…. 

0

Blogdrømmen om det perfekte liv

Jag må indrømme at jeg godt kunne tænke mig at den her blog blev lidt mere kendt og lidt mere besøgt. Jeg må indrømme at jeg gerne vil have havehandsker og gummistøvler i sponsorgave. Nogen gange kigger jeg på andre blogger, hvad gør de? Hvordan er de blevet så store? 

Jeg elsker Elsa Billgrens morgenmads billeder, sådan der vil jeg også starte hver dag!

De blogger jeg selv følger og vender tilbage til, har smukke superstylede billeder der inspirerer, men som også giver en følelse af misundelse. Jeg kan drømme mig væk i deres perfekte morgenmad eller tøj eller indretning. Men billederne skaber også en følelse af at mit liv ikke er godt nok, fordi at jeg spiser resterne af min datters yoghurt til morgenmad og alt mit tøj ligger i en stor bunke på gulvet.

Virkelighedens rod.

Skal jeg kun vise billeder af flotte blomster og kager på bloggen selv om det ikke er sådan min hverdag ser ud? Er det nogen der vil læse om mit vasketøj og min kedelige ostemadsfrokost? Jeg spurgte en veninde til råds og hun sa noget meget godt, at jeg skal gøre det som gør mig glad og det som jeg kan lide og ikke tænke på hvor mange der læser med eller om jeg får et par havehandsker med posten. Det er rejsen der er målet. At skrive bloggen er sjovt i sig selv og behøver ikke at være knyttet til et mål. 

0

Fem vandreture på Falster

Vejrudsigten for weekenden ser god ud og måske overvejer du at tage på vandretur? På Møn har de jo Camønoen men Falster har også mange smukke skove og strande hvor man kan gå en tur, ofte uden at møde særligt mange andre. Her kommer mine fem bedste vandreture på Falster – jeg har markeret dem her på Google maps. 

På Østfalster udenfor Stubbekøbing finder du flere fine vandreture. Den første du møder efter du er kørt ud af Stubbekøbing er den gamle færgehavn i Næs. Her kan du gå til højre langs med vandet til et smukt lille fyr. 

vandretur falster strand
Fyren i næs vandring på Falster
Gåtur på stranden

Lidt længere syd på finder du den store Cortselitzeskoven. Det største sammenhængende skovparti på Falster. Jeg har markeret på kortet hvor vi plejer at parkere. Herfra kan man gå igennem skoven ned til vandet og nyde den flotte udsigt. 

cortselitzeskoven falster
skovtur på falster
bøgeskov cortselizeskoven

Længere nede på samme route (Østfalster) finder du Hesnæs havn med sine karakteristiske hollandske huse. Her åbner en bager i sommeren 2021, så kan man købe en kage og tage med på turen. Stien starter ved Hesnæs strand og går i skoven men lige ud til vandet. Efter omkring 1,5 km kommer du til restauranten Pomle Nakke. Husk at reservere bord hvis du vil spise her, det er meget populært.

Hesnæs skov vandretur

Hvis du er heldig finder du måske et par sort trumpet!

Sort trumpetsvamp

Vålse Vesterskov ligger på Nordfalster og her går jeg tit tur med vores hund. På Falstrisk hedder det Vååååååååålse vesterskov hvis du skal spørge en lokal om vejen.

Vålse vesterskov strand falster
udflugt Falster strand

Om sommeren er det rigtigt mange mennsker på Marielyst strand men off-season er det dejligt! Her findes en hundeskov og et hegn med vilde heste. Stop også i Gårdbutiken og køb deres gode bøtø kartofler.

Vandretur marielyst strand
3

Nu gider jeg ikke mere +5 dage over tiden

Nu er det ikke hyggeligt mere. Det er strålende sol og sne udenfor men jeg gider ikke ud. Istedet har jeg gjort rent i ren frustration, vasker tøj og er hidsig. Hvorfor er det at man gør rent når man er frustreret? Hvad er det for en mærkelig reaktion? Tror i det kan sætte gang i fødslen? Please!

Jeg har ryddet op i Rs legehjørne i stuen og hun kommer 100% til at blive sur over det. Ryder i op efter jeres børn? Den pædagogiske måde er jo at rydde op sammen med barnet men det tager hundrede år og hun ville helt sikkert ikke gå med til at smide “madpakkerne” ud.

Madpakkerne er de her papir med popcorn på og nøglerne med gaffa tejp er navneskilte (jeg tror at det er med inspiration fra bamelægen). R leger så mange sjove lege for tiden. I juleferien så vi meget fjernsyn, hun var træt og havde brug for at slappe af men nu er fjernsynet pludselig slet ikke interessant mere. Nu skal det bare leges, det er skønt at hun selv kan mærke sine behov.

Jeg forventer i hvertfald ikke et “tak for at du har ryddet op mor” når hun kommer hjem. Jeg ved godt at hun kommer til at være sur og det er ok. Så må vi tage en fælles oprydning en anden dag. Idag havde jeg brug for at afreagere mig på “madpakker”, puslespil, gamle skrumpne balloner, magnatiles og plusplusser. 

0

Nu er glada julen slut…

Juleferien med film og sofahygge er slut og vi gør klar til børnehave i morgen.

Juletræet er smidt ud og nisserne og julestjernerne pakkes væk.

Så ryger juletulipanerne ud og forårs tulipanerne ind. Jeg bruger alt for mange penge på blomster men de kan snart hentes i haven igen.

Bamserne får et tiltrængt bad og tasken med flyverdragt, regntøj og ekstra vanter bliver pakket.

Når R blev født fik hun en bamse af min mormor og den er hendes kæreste ejedel og bedste ven. Den betyder så meget at jeg købte en ekstra hvis det nu skulle ske noget med Nalle.

En Nalle bor i børnehaven og en hjemme. De bliver pænt beskidte så de trængte virkelig til et bad.

Tak for den her gang julen og velkommen en ny hverdag på barsel.

0

Hypnobirthing – hypnosefødsel

Fødslen nærmer sig og jeg forbereder mig med gravidyoga fra Yogamudra (mit gamle yoga studie i KBH) og ved at lytte til hypnobirthing. Igår var det sol så jeg sad i drivhuset og tankede D-vitaminer og lyttede til forberedelsen. 

Der kunne jeg også kigge på mine overvintrende ananskirsebær og kæmpe verbena som ser ud til at have det godt endnu. 

Jeg “opdagede” hypnobirthing da min jordemor hypnotiserede mig til Rs fødsel. Det er en metode hvor man bliver guidet i at slappe af og takle veerne uden at spænde op i kroppen og sammen med Nykøbing Falsters sygehus fine sanse fødestue var det den helt rigtige opskrift for mig. Jeg er på ingen måder imod medicinsk smertelindring, det er jo fantastisk at vi har den mulighed men jeg er glad for at min første fødsel var sådan en rolig og positiv oplevelse. 

føde barn i udkandtsdanmark

Nu satser vi på en hjemmefødsel, det føles godt at så hvidt som muligt holde sig væk fra sygehuset i de her dage. Forhåbentlig bliver den her fødsel lige så ukompliceret ca 95% af de planlagte hjemmefødsler for andengangsfødende ender med en hjemmefødsel hvor 5% har brug for at komme ind på en fødegang for at feks. få vestimulerende eller andet. Vi må se hvordan det går, men jeg føler mig velforberedt og klar. Jeg glæder mig til at igen opleve min krop tage styringen og følelsen af at den ved præcis hvad den gør og jag “bare” skal følge med på rejsen. Hehhe det her kommer jeg at fortryde at jeg har skrevet når de rigtige veer sætter ind…. 

0

Den her dag for et år siden

Den 11 September 2019 skrev jeg et sukkersødt indlæg om at være taknemlig. Taknemlig for min familie, min raske krop, mit arbejde og bare selve livet. Jeg følte mig så taknemlig over alle de gode ting i mit liv.

Næste weekend tog jeg på en tur til Malmö og besøgte min barndoms veninde. Vi drak vin i køkkenet og snakkede hele aftenen, dagen efter var det den sidste sommerdag 2019 og vi badede og nød solen. En fantastisk tur. Så tog jeg hjem til hverdagen, men noget var sket. Det her var første gang jeg var taget på en overnatning alene siden R kom til verden og jeg var blevet mor. Første gang jeg slap ansvaret og bare nød dagen. Det var også først nu at jeg opdagede hvor meget jeg havde savnet den frihed. 

Det bedste jeg ved! 

Når R var ca 4 måneder bad jeg til Gud om at få 4 timers sammenhængende søvn (de plejede at være mellem 1-2 timer). Hvis det skete ville jeg aldrig mere bede om noget i mit liv. At sove i 4 timer var det eneste der betød noget. Og en dag, omkring 5 måneder skete det. Hun sov i 4 timer og jeg var  et nyt menneske. Nu ville jeg bare være taknemlig og glad og aldrig kræve noget mere nogensinde. Sådan var det også ret meget frem til den dag jeg kom hjem fra Malmö. Hver gang min kæreste spurgte om han kunne tage på fisketur sa jag glad, “ja ingen problemer”! Jeg havde jo fået mine 4 timer, alt var godt. Jeg sa ja til alt. Til min kæreste, til mit arbejde, til R, til min hund. Ingen sure miner bare taknemlighed over de 4 timer og min søde datter. 

Glæden over 4 timers søvn! 

En overnatning i Malmö vækkede noget i mig. Jeg havde brug for mere end de 4 timer. Jeg havde også andre behov. Som at se mine venner, alenetid, at dyrke mine interesser og passe på min krop, ting jeg havde overset i næsten 2 års tid. Hele min hverdag var bygget op omkring at opfylde andres behov. Hverdagen kørte på mens jeg følte mig mere og mere som en robot der gjorde alle de ting jeg blev bedt om fra alle sider men ikke længere med et smil. Jeg tabte mig, jeg sov dårligt og når aftensmaden var ryddet væk og R var puttet græd jeg for mig selv, jeg. Det hele kulminerede efter en uge alene med R og en familiefødselsdag som jeg var blevet vært for. Jeg brækkede mig over alle de opgaver som jeg vanen tro havde sagt ja til og jeg kunne ikke mere.

En træt mor på trods af 4 timers søvn.

Hele det her år, er gået med at lære at mærke efter og at sige nej. Sige nej når min kæreste spørger om han kan tage på fisketur eller mit arbejde om jeg kan blive sent en dag. Sige nej til fødselsdage og besøg når overskuddet ikke er der. Ikke altid at hente R så tidligt som muligt men måske tage en kaffe i solen først. Eller tage en dukkert istedet for at gå tur med min hund. Jeg har stadig så utroligt mange ting som jeg er taknemlig for, men det betyder ikke at jeg ikke samtidligt kan stille krav og sige fra.

0

Den bedste sommerdag!

Lørdag var nok sommerens bedste dag. Måske for at jeg ikke havde mere data på mobilen og derfor måtte læggen den væk? Jeg tog en gammel sommerhuscykel op til badebroen.

Varmt og stille i vigen.

Lidt svensk morgenmad på det, ja tak!

Også en sejltur.

Her ligger min morfars aske. I den ydre del af skærgården ud mod det åbne hav. Vi lade en buket blomster og mindes den tidlige morgen, hvor jeg (ca 6 år) var med min mor og morfar og tog garn op. Der var en sik i garnet og min morfar blev så glad at han kyssede fisken på munden.

Så sejlede vi videre til Grindö. Der kan man købe laks, spise frokost og købe is.

Efter sejlturen var alle trætte og vi tog en siesta.

Det var sommerens bedste dag 2020. Den vil jeg huske og drømme mig tilbage når vækkeuret ringer kl 06 og det er mørkt og koldt.

0

Hallå der ude!

Hvem er i endelig der læser med her? Det er jeg lidt nysgerrig på! Til at starte med var det mest min mamma og Anges det læste, men nu er det omkring 1000 besøg per måned. Er det måske faktisk min mor der er inde og læser 1000 gange? 

Det kommer en del trafik fra haveblogs.dk og jeg ved ikke om jeg endelig skulle være med der. Den her blog handler jo ikke udelukkende om have, måske skulle jeg ligge på en blomsterbuket-forum istedet… 

Er det noget i gerne vil læse mere om? Kollektivet? Vores Dyr? Køkkenhave? Mad? Renovering og hus? Smid en kommentar og tak for at i følger med!

0

Corona trøste shopping

Det er ikke alle corona dage der er sol og pandekager på stranden. Igår havde både mig og R sovet helt vildt dårligt og vi var trætte og sure. Så er det en lang dag sammen og svært at få noget ordetligt arbejde lavet om aftenen. 

Det meste af dagen gik med en konflikt om hvorvidt R skulle spise den lækre grød jeg havde lavet med honning, valnødder, banan og kardemomme. Herefter lykkedes det os at komme på legeplads men R ville igen ikke spise sin madpakke og efter en halv time måtte vi hjem og skifte ble. Så nogen dage er det også. 

Er det andre end mig der shopper lidt mere online i de her dage? Det ved jeg faktisk at det er. Jeg arbejder med online marketing og det er gang i online forbruget, flere af mine kunders kampagner går bedre end nogensinde. Lige som alle andre bruger jeg mindre penge på transport, benzin, restauranter og seven-eleven og lidt flere på “luksusting” for at treate mig selv, især de dage hvor hjemmepasningen ikke er helt nem.  

Jeg har købt avokado fra Freshland, første gang jeg bestilte derfra var i julen og deres frugt og grønt holder top kvalitet. Kan kun anbefale det. Avokadoerne er stenhårde når de bliver leveret, så kassen kommer ud i skafferiet (forrådskammeret) og et par stykker bliver lagt til modning i frugtskålen. Dem der står koldt holder op til en måned så det går udmærket at tage et par stykker op hver dag. 

Avokadoer fra freshland

Det har også blevet lidt Trendsales-shopping, her fandt jeg et par grønne Levis fløjsbukser og de sidder bare perfekt. Har haft dem på de sidste tre dage hahah. Det blev også en ternet kjole fra Mads Nørrgaard. Jeg har også shoppet en del Weleda produkter. Jeg kan ikke finde min Skin food, den er blevet væk, men Skin food light er i lige vel så meget bedre! 

Weleda produkter. Håndcreme, skin food light

Nu overvejer jeg at købe det her sengetøj, vi har det blødeste og fineste flannell sengetøj fra Høie. Ja, det lyder lidt underligt med flannel men det er fantastisk at sove i om vinteren. 

Høie sengetøj
0